Janus Andreasen

  Generelle notater:

Stiftede Nr. Nissum højskole og byggede Portgård. Janus Andreasen har været seminarie- og højskoleforstander i Nr. Nissum, forstander i Faarevejle og fra 1922 sognepræst i Ho-Oksby. I et jubilæumsskrift fra Nr. Nissum Højskole fremgår: Janus Andreassen Forstander 1901-1906 Janus Andreassen er født 11. november 1871 i Mygdal ved Hjørring, men få år efter købte faderen gården >Portgård< i Asdal sogn. Horne-Asdal sogne var stærkt præget af en åndelig vækkelse, som præsterne Jeansson og Axel Busch havde været redskab til, og familien Andreassen levede med i dette rige menighedsliv, som også satte sit dybe spor i Janus Andreassens sind. Han kom på Horne højskole og fik lyst til lærergerningen, og i 1895 blev han elev på Nr. Nissum Seminarium, hvorfra han dimitteredes 1898. Han blev forlovet med Maren Hyldgaard fra Sdr. Byskov og blev derved svoger til daværende landbrugslærer ved højskolen S. Rasmussen (Byskov). Fra 1898 var Andreassen lærer ved Rønde højskole, og det følgende år var han ansat ved en skole i Randers. Trangen til videre uddannelse var stor og førte til et årskursus i København fra 1900-1901. Under et besøg i hans forlovedes hjem i Sdr. Byskov i 1900 var der samlet et lille selskab. Blandt andre var seminarielærer J. Kirkegaard og landbrugslærer S. Rasmussen til stede. Situationen på højskolen blev drøftet, og lærer Kirkegaard kaldte - trods sagens alvor - munterheden frem, da han henvendt til Andreassen sagde: >De skulle købe højskolen, Andreassen, ellers går den vist helt ned<. Munterheden skyldtes, at ingen af de tilstedeværende kunne forestille sig, at Ad. L. Hansen ville afhænde noget, han gennem årene selv havde oparbejdet; men Kirkegaard sluttede samtalen med at sige: >De kan da spørge ham derom, Andreassen!< Janus Andreassen havde lovet Ad. L. Hansen at aflægge et besøg i præstegården inden afrejsen til København. Det skete også, og samtalen blev ført ind på mange forhold fra de sidste kritiske år, som stadigvæk tyngede Ad. L. Hansens sind. Ved afskeden spurgte Andreassen: >Vil De sælge højskolen, pastor Hansen?< Svaret var en så hjertelig latter, at pastor Hansen nær havde tabt balancen. Andreassen sagde farvel, men endnu uden for døren hørte han Ad. L. Hansen le højt inde på kontoret. Det hele var fra Andreassens side ment som en spøg. Han var kun 29 år og havde mindre end tre års erfaring som lærer. Nogle dage efter denne samtale får Andreassen imidlertid et brev fra Ad. L. Hansen! Det, som også fra hans side blev betragtet spøgefuldt, var trængt længere og længere ned i hans bevidsthed, som en udrakt hånd fra Gud. Dog kunne der ikke være tale om højskolen alene, for seminariet måtte nødvendigvis med, da det ville være uheldigt med to ejere af de to skoler, der ikke uden store bekostninger kunne skilles ad. Andreassen skriver i 25 års jubilæumsbogen fra 1912, at han lagde brevet til side, selv om det da gjorde stærkt indtryk på ham, at skolerne virkelig var til salg. Han anså opgaven for at være for stor for ham, og økonomisk så det også uoverkommeligt ud. Men pastor Hansen gav ikke op på halvvejen. Havde han først fået en ide, forfulgte han den med utrolig energi og rastløshed. Andreassen modtog det ene brev efter det andet, og også gennem svigermoderen i Sdr. Byskov og svogeren, landbrugslærer Rasmussen, prøvede Ad. L. Hansen at påvirke ham. Der kom forhandlinger i gang, idet Ad. L. Hansen havde forlangt en bestemt sum, som Andreassen fandt alt for høj, og det så ud til, at sagen dermed var afgjort. Som i utallige andre sager blev det Indre Missions formand, Vilh. Beck, der slog hovedet på sømmet. Andreassen aflagde ham besøg i Ørslev præstegård, og da Vilh. Beck havde hørt sagens sammenhæng, rådede han Andressen til at købe begge skoler med ordene: >Pastor Hansen trænger til at blive forflyttet, og De har godt af at komme i en sådan virksomhed, når De har fuldendt Deres kursus!< Gennem Vilh. Becks ord begyndte troen på, at Gud ville have Andreassen ind i Nr. Nissum, så småt at spire frem, og denne tro voksede, efterhånden som tiden gik, og alle forhold blev lagt frem for Gud i bøn. Så begyndte de seje forhandlinger, og Andreassen siger om dem: >Jeg ved ikke af, at jeg nogen sinde har truffet på andre end biskop Koch i Ribe, der var værre jyde i god forstand at handle med end den lille sjællænder<. Det sværeste punkt i forhandlingen var at få Ad. L. Hansens løfte om, at han ikke ville påbegynde en højskole eller et seminarium et andet sted og dermed blive en farlig konkurrent til Nissum-skolerne. Andreassen var klar over, at >denne bevægelige, rastløse og myreflittige mand< umuligt kunne lade være med at kaste sig over nye opgaver. Ad. L. Hansen var jo kun 45 år. Endelig den 3. marts 1901 blev man enige om handelen, og skolerne skufle overtages den l. september samme år. Det drejede sig om 3-4 tønder landjord, 9 bygninger med 32 skorstene, og prisen var 70.000 kroner. Andreassen tog straks efter handelens indgåelse fat på at bygge. Den bygning, der blev kaldt >Borgen<, blev udbygget, så den kunne være forstanderbolig. Den 25. oktober 1901 blev der fejret dobbeltbryflup i Sønder Byskov. Forstander Janus Andreassen og landbrugslærer Søren Rasmussen blev viet til søstrene Maren og Christiane Hyldgaard. Da Andreassen overtog skolerne, blev der mand og mand imellem drøftet, om lærerne fulgte med i handelen. Det kunne synes at være tilfældet, idet kun een lærer søgte væk. Sandheden er dog den, at forstander Andreassen gennem en betroet mand havde forespurgt lærerne, om de ville blive ved skolerne, hvis handelen gik i orden. Da lærerne kendte Andreassen som en solid mand, de selv havde været med til at uddanne, og som de holdt af, var svaret bekræftende. Der kom nyt byggeri i gang. I 1901, som nævnt, udvidelse af >Borgen<. I 1902 opførtes >Vestenly< i to etager. I 1903 købte Andreassen ca. 45 tønder land af præstegårdens jord, og i umiddelbar nærhed af skolerne blev bygget en firelænget gård. En aften var en flok elever på besøg i forstanderhjemmet, og Andreassen bad dem komme med forslag til et navn til gården. Der kom mange forslag, som dog alle blev kasseret, og navnet blev >Portgård< efter den gård i Asdal, hvor Andreassen var vokset op. Det var meningen at >Portgård< skulle forsyne højskolens og seminariets køkken med mælk, kød, æg og grøntsager. 175 munde skulle mættes hver dag. Andreassen satte også ind med plantning i stor stil, og der blev anlagt en sportsplads, og det var ham, der indførte fodboldspillet i Nissum. De gamle petroleumslamper, der blev brugt i klasseværelserne, blev kasseret, og der blev bygget et gasværk. Ad. L. Hansen blev først forflyttet l 1904, og i de tre år fra 1901-04 søgte hans unge efterfølger ofte over i præstegården for at få gode råd, og Ad. L. Hansen hjalp glad og gerne. Var der ting og sager, Andreassen syntes skulle ordnes i en fart og med yderste konsekvens, hørte Ad. L. Hansen roligt på ham og sagde derefter ganske bestemt: >Det skal De sove på, Andreassen! Det har jeg tit måttet, når der var vanskeligheder. Og De skal se, i morgen ser sagen anderledes ud end i dag<. Andreassen lovede >at sove på det< og fortrød det aldrig. Forstander Andreassen var til stede ved mødet i Haslev, omtalt på de foregående sider, da det blev besluttet at oprette Haslev Seminarium. Han tog ordet og udtrykte stor ængstelse for, at det nye seminarium skulle svække seminariet i Nr. Nissum. Forsamlingen var imidlertid af den opfattelse, at begge seminarier sagtens kunne få elever nok, og at Andreassens betænkeligheder ville vise sig ubegrundede. Endvidere blev der fremsat den tanke, at jyderne på samme måde som kredsen bag Haslev seminarium kunne danne et aktieselskab og dermed tage den økonomiske byrde fra en enkelt mand. Tanken fængede i manges sind, og der blev, som det fremgår af skrivelsen, indbudt til møde i Aarhus l. august 1905. Ved dette møde, som blev ledet af sognepræsten i Nr. Nissum, Asschenfeldt-Hansen, blev det besluttet, at man ville købe de to skoler l Nissum, dersom der ved udgangen af 1905

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Semenarie- og Højskoleforstander, 1901-1906, Nr. Nissum.

• Beskæftigelse: Højskoleforstander, 1907-1910, Fårevejle. Indre Missions Kredse i Vestsjælland havde planer om at oprette en højskole i Odsherred, og valget faldt på Fårevejle. Man havde først set på en nedlagt husholdningsskole i Asnæs – den senere realskole, men blev enige om, at det var bedre at bygge nyt.

Forstander J. Andreasen, der havde afhændet Nr. Nissum Seminarium og Højskole, blev opfordret til at søge stillingen. Han havde imidlertid planer om at købe Ry Højskole, men valget blev Fårevejle.

Andreasen: Jeg har tit siden syntes, at det var mit Livs største Fejltrin!

13.3.1907 kom han til Fårevejle for at se på mulighederne, og valget faldt på Flintholm.

Andreasen: Men havde jeg den Dag vidst, hvad jeg nu ved, havde jeg sikkert taget med næste Tog tilbage til København for aldrig mere at beskæftige mig med denne sag.

Man gik nu i gang med arbejdet. Først skulle man rydde bygge- og havepladsen. Og det var hårdt arbejde. Øen og det terræn, som før havde været strandbred, skulle renses, bearbejdes og haven tilplantes, og det var fuldt af sten, nogle så store at de vanskeligt kunne rokkes af stedet.

19.7.1907 blev grundstenen nedlagt, det ville blive umuligt at få skolen færdig til 1. nov.

Andreasen: Men vi valgte at starte med 50 elever d. 1. nov. Det blev under primitive forhold. Jeg føler mig endnu den Dag i Dag i Taknemlighedsgæld til disse gæve Gutter fra Vinteren 1907-08.

I underste etage findes gymnastiksal, badeanstalt, kedler til centralvarme, spisestue til 220 mennesker, køkken, spisekammer, bageri, rullestue, vaskeri, viktualie- og grøntkælder.

I stueetagen er der foredragssal, 3 klasselokaler, læse- og dagligstue, bibliotek, kontor og forstanderens lejlighed. På 1. sal er indrettet 1 og 2 mands værelser til ca. 100 elever.

I tagetagen tegnesal, malerklasse, 3 husflidsklasser, skolekøkken med 4 komfurer, plads til materialer, værelse til musikundervisning og elevværelser.

Andreasen: Vi vilde drive alm. Højskole med Landbrugsafdeling og Haandværkerafdeling. Skulde F.H. have et Særpræg måtte det blive dette, at jeg ønskede at bringe Undervisningen i mere direkte Forbindelse med det praktiske Livs Krav, end det var alm. i alt Fald paa I.M. Højskoler. Bl.a. skulde Samfundslæren og de sociale Spørgsmaal, som i disse Aar trængte saa stærkt paa blandt hele Landets Befolkning, have en fremskudt Plads. De sociale Kursus, der blev paabegyndt, vandt god Tilslutning, og bar paa mange Maader Vidne om, at der var Interesse nok for Sagen. Landbrugets Bierhverv, deriblandt Havebrug, var ligeledes på vort Program.

Andreasen havde solgt Nr. Nissum Seminarium og Højskole og var i stand til at købe Afholdshjemmet, der ikke rigtig svarede til navnet og lå som en skamplet foran indkørslen til Højskolen, her blev Valdemar Olsen senere forpagter og fik sat skik på sagerne.

Ved Flintholm havde han købt 3 tdr. land, hvor han opførte en pelsdyrfarm, som imidlertid blev ramt af sygdomme. Her byggede han Portgaard, og efter at han var fratrådt som forstander, boede familien her i en periode. Han havde også forkøbset på 50 tdr. dyndjord nord for Højskolen til brug for et landbrug til undervisningsbrug. P.g.a. højskolens dårlige økonomi overtog Andreasen det og byggede avlsbygningerne til Hyldgård, opkaldt efter fruens barndomshjem i Nr. Nissum.

Julen 1908 skete det uheldige, at skolens centralvarmeanlæg frøs – det kostede ham 18.000 kr.

Samtidig havde han lånt penge ud til mange seminarieelever, men p.g.a. manglende lærerstillinger, var det svært at få pengene hjem igen.

Da Stationsbysskolen havde plads og økonomiske problemer, tilbød Andreasen fortsættelse på Højskolen. Da man påtænkte at bygge ny skole og søgte lærer, kom det til en splittelse mellem I.M. og den grundtvigsk prægede kreds. Andreasen satte sig imod valg af lærer Jensen. Et flertal blandt forældrene valgte ham og vedtog at bygge en ny skole. Andreasen samlede nu I.M. Forældrene, og man fik bygget en skole ved Solglimt.

Andreasens moderne ideer med fokus på sociale problemer gav stort fremmøde, men blev ikke opfattet lige positivt af alle kredse.

Allerede efter sommerskolens slutning 1910 fratrådte Andreasen som forstander.

• Beskæftigelse: Præst, 1922, Ho-Oksby kirke.

Janus blev gift med Maren Chrestine Petra Andrea Christensen Hyldgaard, datter af Christian Christensen Hyldgaard og Ane Pedersen Byskov, den Okt. 25, 1901 i Nr. Nissum. (Maren Chrestine Petra Andrea Christensen Hyldgaard blev født den Apr. 1, 1879 i S. Byskov, Nr. Nissum og dåb den Apr. 2, 1879 i S. Byskov, Nr. Nissum.)