|
|
|
Holstebro Dagblad d. 8. september 2001 Ringenes herre Ringmærkning: loven om ringmærkning er strammet op, men der er fortsat en række fuglearter, som forskerne ønsker en større viden omkring. Peder Flansmose er en at Danmarks 168 ringmærkere Af Benny Gade Tlf. 9663 0411
Tagrørene er så høje, at de rager langt over hovederne på os, så det er umuligt at finde landkending. Peder Flansmose har været her før, så han har trampet og hugget nogle stier gennem rørskoven for at skabe plads til net, der skal hænge på lange stager over vandet. Det er rørskovens småfugle, han er ude efter. Sivsanger, rørsanger, rørspurv og skægmejser for at nævne nogle af de fugle, han forventer at få i nettene, og han vil have dem på plads inden solopgang. Som de øvrige 167 ringmærkere med licens i Danmark er han blevet opfordret til at mærke flere rørskovsfugle, og Peder Flansmose har valgt at følge opfordringen. August og september er høj- sæson, for da er ungerne ved at være af reden, og fuglene kan fanges, uden at det går ud over yngelen. Der er også uro blandt fuglene, der overvejer at trække sydpå, og det skaber høj aktivitet i de tidlige morgentimer mellem tagrørene. Derfor er Peder Flansmose i rørskoven, så ofte tiden og vejret i august tillader det, for at ringmærke fugle. - Det har jeg kørt hårdt på de sidste fire-fem år. Jeg har valgt området her ved Indfjorden, fordi det er et godt område for sivsangere og skægmejser, siger Peder Flansmose, der sidste år var alene om at ringmærke skægmejser. Det varer ikke længe, inden de første fugle går i nettene denne morgen. Lynhurtigt filtre de sig ind i de tynde snore og bliver hængende med hovedet nedad. De får ikke lov til at hænge længe, for Peder Flansmose og et par medhjælpere sørger for at tømme nettene mindst en gang i timen. Fuglene bliver puttet i poser; snørede og båret ind på land, hvor de enkeltvis kan studeres og forsynes med en ring om benet, inden de slippes løs igen. For få år siden måtte ringmærkerne sætte en ring om benet på alle slags fugle, men i dag er reglerne strammet op. Kritikken har været hård af både metoder og relevans, og derfor er det nu besluttet, at ringmærkningen skal tjene et formål. 20 fuglearter må ikke længere mærkes, fordi forskerne allerede har et godt kendskab til deres trækvaner. Det gælder for eksempel andefugle, rovfugle og måger, men også almindelige havefugle som grønirisk
Ingen af dem er fra Afrika på trods af, at alle lærebøger fortæller, at bysvalen overvintrer i Sydafrika. Peder Flansmose har også mærket, at mærkningsreglerne er strammet. Tidligere mærkede han omkring 1500 fugle, fordi han kunne sidde hjemme i haven og foretage en del af arbejdet. I dag mærker han blot 700-800 fugle om året, og en stor del fanges i nettene ved Indfjorden. - Men jeg har det fint med de nye regler. Vi får ikke alle de »Moster Karen«-mærkninger, hvor ringmærkere tager på kaffebesøg hos familien og mærker 10-20 fugle i deres have. Og hvad kan man bruge det til, spørger Peder Flansmose. Baggrundsmærkning Rørskovens fugle er et led i den såkaldte baggrundsmærkning. Det vil sige, at der ikke kører et egentligt forskningsprojekt omkring fuglene, men at der er et ønske om at få en større viden om dem. - Jeg kører intensivt på dette sted, for det giver et godt materiale, der kan bruges til forskning bagefter. På en god dag kan jeg mærke op mod 150 småfugle, siger Peder Flansmose, medens han i de store waders sjappende baner sig vej tilbage gennem rørskoven. Denne gang har han omkring en snes fugle med i flere forskellige poser. De er sorteret efter art, så det er lettere at give dem den rette størrelse ring på, når han kommer op til bordet inde på land. Peder Flansmose har flere hjælpere med denne dag. Moderen, Tove Flansmose, sørger for at notere ringnummer, art og alder på de fugle, som Peder Flansmose drager frem af poserne og dikterer oplysningerne om. Få tilbagemeldinger - Det her er en ungfugl, siger han, og åbner næbbet på en af de små sangere, han holder i et fast greb i hånden. Den har et par tydelige, sorte pletter i ganen, og de ville mangle, hvis der var tale om en gammel fugl. Peter Flansmose sætter forsigtigt en ny; skinnende ring om benet og klemmer den sammen med fingrene. Ringens nummer bliver noteret såvel som oplysninger om art og alder. Fuglen har ikke travlt, da Peter Flansmose åbner hånden og tillader den at flyve bort. Den er tilsyneladende lidt usikker, og vælger i sin forvirring at blive siddende på hånden, så til sidst vælger Peder Flansmose at sætte den ned på bordet, hvor den sunder sig, medens han tager sig af næste fugl. Der går yderligere nogle sekunder, inden den kaster sig ud fra bordet og flyver tilbage til tagrørene. Måske flyver den om et par måneder i et net i Belgien, hvor ringen bliver aflæst og informationen sendt tilbage til Zoologisk Museum. Det vil give ny viden om den lille fugls færden, men muligheden er dog ikke stor: - Når det drejer sig om små sangere, kommer der kun få tilbagemeldinger. Kun en ud af hver 100 ringmærkede fugle får vi tilbagemeldt, siger Peder Flansmose. Lyder som en cykelklokke Skægmejsen er en speciel, lille fugl. Den var tidligere meget sjælden, men er efterhånden vundet frem i rørskovene. Peder Flansmose er blandt de få, der har ringmærket fuglene, som alle troede holdt til i samme område hele livet. To af Flansmoses fugle antyder, at det ikke altid forholder sig sådan - de er genfanget i den sydlige del af Sverige. - Denne har jeg tidligere ringmærket, siger han, medens han trækker endnu en skægmejse frem fra en af poserne. Den bærer en ring om benet, og Peter Flansmose kan genkende nummeret som en af de serier, han har mærket med årene før. Det er altså en fugl, der er blevet ved Indfjorden, sådan som de fleste andre også er. Nummeret bliver noteret ned, hvorefter den bliver sluppet og straks flyver op i et par træer, hvor den kalder med et lydeligt »ding, ding, ding..«. - Prøv at hør: den lyder som en gammeldags cykelklokke, siger han. Fuglen er et eksempel på, at ringene normalt ikke generer fuglene. Den var ved godt huld, fjerdragten var i orden og der var ingen afskrabninger på benet eller andre steder, der viste tegn på gener.- Vi skal være åbne omkring vores ringmærkning, og derfor har jeg ikke noget imod at tage folk med ud og se, hvordan det foregår.
Og så er det blevet tid til at gå ud og tømme nettene endnu engang. Der er gået knap en time, siden de sidst blev efterset, og længere får fuglene ikke lov at sidde i nettene. De skal tømmes så ofte som muligt, siger han, medens han endnu engang tager de store waders på for at vandre ud i rørskoven.
© Webmaster: Peder Flansmose
|
