|
|
Vandsanger
Onsdag morgen den 4. august 1999 kl. 4.30 kører jeg fra Holstebro med kurs mod Indfjorden ved Bøvlingbjerg, sammen med en kammerat, der gerne vil se hvordan ringmærkning foregår. Det er begyndt at lysne da vi når fjorden, kl. er også gået hen og blevet 5.00. På med støvler og vaders, nu skal nettene sættes op. Det er næsten helt stille vejr og man hører sivsanger og rørsanger knevre inde i rørene. Medens nettene bliver rejst, vågner fjorden langsom op til en ny dag. Da vi er færdige går vi tilbage til bilen og venter på at det bliver tid for første tømning. Herfra har vi en fin udsigt ned over fjorden til Nes kirke, solen er nu kommer så højt op på himlen at den giver vindmøllerne i det fjerne en orange skær. En flok stære flyver hen over hovedet på os, de er på vej ind i landet for at finde føde, efter en lang nat i rørene. Der er ikke så mange endnu, måske en tusind stykker, men slet ikke som der vil være om bare 14 dage hvor luften vil være helt tyk af fugle og kvidren. Længere ude på fjorden kan man høre, at der også er ved at komme liv i svalerne. Rørhøgene, 2 i alt, svæver lavt hen over rørene på jagt efter morgenmad. De lander ved kanalen lidt for tæt på nettene efter min mening, men de holder sig forhåbentlig på afstand. Det er nu blevet tid at bevæge sig ned til nettene for første gang, dette er nok den mest spændende tømning, det er nemlig nu det skal vise sig om der er fugle i dag. Rørhøgene letter lydløse da vi kommer for tæt på dem, og svæver ud over fjorden. Medens vi går langsomt hen langs et net med et par fugle kommer der en fiskehejre flyvende helt nede over rørene og vores hoveder. Den skræpper lige idet den for øje på os, og flakser hurtig i en anden retning. Ude ved et af de net der står i vandkanten kan man tydelig høre skægmejserne. Jeg syntes det lyde som små bjælder nær de giver lyd fra sig. Et par stykker er da også gået i nettet, den ene en gammel flot han med store sorte skægstriber, en af de smukkeste fugle i rørskoven. Der er rigtig mange fugle i dag, de fylder godt i poserne, vi går og snakker om hvilke fugle det er jeg plejer at fange. Jeg nævner dem, skægmejse, rørspurv, rørsanger og sivsanger, medens jeg piller en sivsanger ud. Men hov hvad er nu det den har ikke to men tre lyse striber på hovedet, så er det jo ikke en sivsanger. Jeg får helt hjertebanken, adrenalinet pumper, det er en vandsanger. Jeg er ikke et sekund i tvivl for det er den tredje gang jeg er med til at fange en sådan. Mogens forstår mig ikke for det er jo bare en fugl lige som de andre, men idet jeg fortæller hvor sjælden den er begynder han at forstå det. Nu går det stærkt med at få de sidste fugle ud så vi kan komme op og få mærket dem. Jeg venter med sivsangerne til sidst for det er i den pose vandsangeren er. Jeg er stadig lidt i tvivl, kan det nu være rigtig. Det er det, den første jeg får fat i er vandsangeren. Den bliver puttet i en anden pose for jeg skal have taget billeder af den som dokumentation til Sjældenhedsudvalget. Så er det jeg kommer i tanke om, at jeg vist har lovet Erik Enevoldsen at ringe hvis jeg en gang fangede en vandsanger igen. Jeg fanger ham med det ene ben ude af døren, og får den besked, "skal lige have konen kørt på arbejde så kommer jeg". 
Jeg går tilbage for at fortsætte med at sætte ringe på. Jeg stikker hånden ned i posen og trækker en siv.., nej holdt det er jo en vandsanger, hvad var
det så jeg puttede i den anden pose. Jeg skal lige kigge, det var også en vandsanger, så er der jo to. Nu må jeg sætte mig ned, en kan jeg gå med til, men
to det er jo det rene vanvid. Mogens griner lidt af optrinet, men kan godt forstå mig. Vi når at få tømt nettene endnu en gang, inden Erik kommer og er i gang med at mærke dem da han dukker op. Han får lige lov til at komme ud af bilen inden jeg fortæller, at jeg desværre ikke kan holde hvad jeg har lovet. Har du ladet den flyve? Nej, men der er ikke en men to. Der bliver fuldstændig stille, gad vide om han husker at trække vejret, jo der er liv endnu. Det er næsten ikke til at vente på, at vi bliver færdig med at mærke de fugle vi har tilbage, så vi rigtig kan få set på sagerne. Med lidt hjælp får jeg begge fugle frem til fotografering af en gang, på nogle af billederne tager vi en sivsanger med til sammenligning. Nu kan man tydelig se forskellen på de to, den ekstra stribe midt på issen, den lidt mere varme farve, og de brune aftegninger på ryggen. Der bliver taget mange billeder før jeg slipper dem. Den ene flyver op og sætter sig i træet lige over os, hvor den rigtig sætter sig til skue. Efter at vi er blevet alene igen fortsætter vi vores mærkning, og inden det får ende har jeg haft 110 fugle gennem fingrene. Omkring ved middagstid har vi fået nettene pakket sammen, og vi vender atter næsen mod Holstebro. En rigtig god dag ved Indfjorden som jeg sent vil glemme. |
© Webmaster: Peder Flansmose