I 1985 startede jeg på min uddanelse som ringmærker for Zoologisk Museum. Jeg var sammen med en erfaren ringmærker i 5 år, indtil 1990 hvor jeg fik min egen licens.

I 2011 måtte jeg desværre opgive ringmærkning på højt plan på grund af helbredet.

Min første møde med ringmærkning var en dag, jeg blev inviteret med ud for at mærke fiskehejreunger.
Her blev mod og teknik sat på prøve.
Vi kravlede op i nogle udgåede hvidgraner, krøb sammen under reden, for derefter hurtig at rejse os og få fat på ungerne før de kunne nå at løbe over i den anden side af reden. Så var det bare at give dem en ring om højre ben, og forlade reden igen stille og roligt.


Det var ikke altid ungerne var lige venlige, tog man sig ikke i agt risikerede man at blive hakket til blods, eller være var, de kunne vende bagen til og sende en meget ildelugtende stråle ud over en.
Jeg skal hilse og sige, det smager ikke ligefrem af lagkage.

Derudover blev det til net- og fældefangst af småfugle på foderpladsen om vinteren. Netfangst i skov og krat, og rørskoven.